Muftī al-Ḥanābilah Muṣṭafā Ibn Aḥmad Ibn Ḥasan al-Shaṭṭī (d. 1348 e.v.t.) siger:

“Engang gik min bedstefar (Shaykh al-Ḥanābilah Ḥasan al-Shaṭṭī) ind i Masjid Banī Umayyah i al-Shām, da han hørte en ældre kvinde sige: ‘Yā Sayyidī Yaḥyā (Profeten, عليه السلام), helbred min datter!’

Han fandt denne udtalelse tilsyneladende problematisk og ikke i overensstemmelse med etiketten overfor vores Herre, så han sagde til hende: ‘Kære søster, sig i stedet: »Ved rangen af Sayyidī Yahyā, helbred min datter.«’

Hun fortalte ham: ‘Jeg ved det, jeg ved det, men han er tættere på Allāh ﷻ end mig.’

[Muṣṭafā al-Shaṭṭī:] Så afklarede hun sin korrekte tro, at den eneste Aktør er Allāh ﷻ, og hvad hun sagde, var en form for forbøn (wasīla) til Allāh ﷻ for at opfylde hendes ønske.

Min bedstefar sagde: ‘Jeg lod hende være på grund af min viden om hendes korrekte tro.’ [Muṣṭafā al-Shaṭṭī fortsætter:] Så, med dette eksempel in mente, se på de uvidende ekstremister, der er ekstreme overfor Ummah af al-Mukhtār ﷺ. Hvordan tør de erklære Takfīr på muslimer, erklære deres blod og rigdom tilladt, uden en legitim Shar‘ī grund? De følger i dette spørgsmål en af de uvidende blandt dem; [Muḥammad] Ibn ‘Abd al-Wahhāb. 

Denne sag er intet andet end en stor katastrofe, en enorm ulykke, et træk af Ḥarūriyyah (Khārijī-sekten), og et incitament fra Shayṭān.

Må Allāh beskytte os og muslimerne fra det, Āmīn.”